Teknikken
|
|
|
|
Sinus kammerrakel leveres i to varianter. En lukket version og en åben version. I den åbne version løber farven ud af kammeret og direkte ned i spildbakken medens farven i den lukkede version pumpes gennem en slange direkte ned i farvespanden. I begge tilfælde er der behov for en bakke under raklen og aniloxvalsen for at opsamle eventuelt spild. Ved ombygning til et BPI Sinus kammerrakelsystem fjernes som nævnt gummivalsen og herned også omkostningerne til vedligeholdelse af valsen. I stedet anvendes et lukket kammerrakelsystem som ovenfor skitseret. Farven pumpes fra farvespanden op i kammerraklen. Indløbet befinder sig midt i kammerraklen. Pumpens kapacitet er indstillet således at der er et konstant flow af farve fra farvespanden, op i kammeraklen og retur i spanden via farveoverløb og det patenterede farveunderløbsprincip. På grund af aniloxvalsens rotation og tilførsel af luft fra de tomme farvekopper kan der dannes luft i farven med skumdannelser som konsekvens. Skumdannelser betyder uren trykkvalitet eller lakoverflade. Dette er ikke tilfældet i Sinus kammerrakler, idet luftholdig farve / lak og skum føres retur til spanden via farveunderløb. Med Sinus kammerrakel opnår man en nøjagtig og operatøruafhængig regulering af den afgivne mængde farve til matricen. Anilox valsen overfører præcis den mængde farve, der fastsættes af Aniloxvalsens kopvolumen. Dette betyder en eliminering af kvætsrande på det færdige tryk. Man opnår højere trykhastighed, lavere farveforbrug og mindre trykspild. Den samlede mængde farve i processen reduceres ligeledes betydeligt. Driftsikkerhed: Det er af største vigtighed at en kammerrakel ikke presser mere på aniloxvalsen end højst nødvendig. Det er også vigtig at begge rakelstål altid har det samme tryk mod valsen. Justering af rakeltrykket er automatisk og således helt operatøruafhængig. Sinus Kammerrakel har disse egenskaber. Raklens tryk mod aniloxvalsen sker derfor pneumatisk og altid med samme tryk på begge rakelstål. Kammerraklen fikseres selvjusterende i arbejdspositionen med en trykcylinder. Sinus kammerraklen kan simpelt hen ikke monteres forkert. Den er altid korrekt justeret. Således monteres Sinus kammerraklen i sit beslag. På nedenstående billeder vises ophængningsbeslagt i nærbillede. A: Kammerraklen, B: Montagebeslaget og C: Trykcylinderen der presser kammerraklen mod aniloxvalsen. |
|
![]() Kammeret sænkes ned i beslaget. |
![]() Drejes som vist. |
![]() Raklen presses frem mod aniloxvalsen af luftcylindern |
| Rakelstål udskiftes hurtigt med fingerskruer, medens det sidder i farveværket. Klik her for at downloade en lille video der viser ovenstående sekvens: (667 KB) |




